Hvalpe / J-Kuld 2022

J-kuld 2022

Emma gik i løb sammen med søster Greta og er en pige som holder sig meget ren, så det er svært at holde trit med hendes løbetid om hvornår hun er klar til parring. Har selvfølgelig nogle pejlepunkter og umiddelbart, da vi tog afsted til progesteron måling på Ølby, var jeg helt klar af den opfattelse at vi kom for tidlig. Dyrlægen fortalte dog, efter at have undersøgt Emma, at enten er vi alt for tidlig eller – endnu værre – for sent ude. Blodprøve blev taget, og vi ville få besked indenfor de næste timer. Lad os bare sige at tankerne røg da noget rundt, og heldigvis kunne Ølby senere fortælle at Emma var topklar, så parring i morgen og dagen efter. Perfecto, dog lidt af en følelsesmæssig rutsjetur – men ja, Emma er ikke en pige som spilder tiden. 
 
Så første weekend i marts 2022 har Emma været på to dates og fine naturlige parringer med Quintano, som er en skøn sund og frisk ældre herre på snart 11 år! Ja, I læste rigtigt 11 år. En kombination jeg har drømt om og som er nøje valgt.
 
Ved drægtighedsscanning kan vi konstatere at parringen har båret frugt og vi kan begynde at se frem til fødsel i maj 2022. Emma er i forvejen mor til H-kuldet født i 2020.
 
Efter en lidt lang optrækning til fødsel, har Emma den 6. maj født sine hvalpe og vi nyder de 5 vidundere, 2 piger og 3 drenge.
 
Mor: Casa Bichons Emma Thompsen aka Emma
Sundhed: Patella 0/0. Øjenattest 2019, 2020, 2021 og 2022 intet påvist. Hjerte OK. Komplet saksebid 6/6. Derudover er Emma DKK mentaltestet.
Højde 26 cm og vægt 6.5 kg.
Ejer og opdrætter: Kennel Casa Bichons v/Tina Anqvist, Danmark
Læs mere om Emma
 
Far: Quintano Star of Havanna aka Quino
Titler: DKCH, DEVDHCH, DEW14
DK19745/2011, Zobel/Hvid, født 14. juni 2011.
Sundhed: Patella 0/0. Øjenattest 2013, 2014 og 2017 intet påvist. Hjerte OK. Komplet saksebid 6/6. 
Højde 27 cm og vægt 7.0 kg
Ejer: Kennel Rubini v/Susanne Rubini, Danmark
Opdrætter: Kennel Star of Havanna v/Nancy Fassott, Tyskland

Avles som minimum efter Klubben for Små Selskabshunde og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger.

Indavlsgrad 0% på de tre første generationer.
 
Se kuldets Stamtavle.
 
Parring <3
 
J-kuld 1 dag gamle
Kennel Casa Bichon | Lystbådevej 2, 4040 Jyllinge - Denmark | Tlf.: +45 40 60 13 60 | kennel@casabichon.dk